Mandarin Oriental i Prag, ekstraordinær luksusWellness i Prag
Spa Tours har valgt at indlemme Prag i vores rejseudvalg da det er en utrolig smuk og romantisk by. Enhver som besøger Prag falder for dens charme og de mange hyggelige restaurationer gør opholdet til en yderst behagelig oplevelse. Karlsbroen forbinder de to bydele og den gamle bydel er et yndet sted for besøgende som vil have en romantisk oplevelse i historisk smukke omgivelserHotel Mandarin Oriental
Spa Tours har valgt at samarbejde med 5-stjernede Mandarin Oriental, som vel nok er byens bedste hotel. Hotellet er placeret i hjertet af den gamle bydel, tæt på Karlsbroen og er desuden nabo til den danske ambassade. Dermed er der blot få minutters gang til de mest historiske og mest kendte attraktioner i byen. Hotellet er et intimt luksushotel og er bygget i rammerne af et munkekloster fra det 14. århundrede. De gamle mure og fundet af arkæologiske skatte under udgravningen, efterlader en særdeles hyggelig atmosfære og som gæst føler man sig beæret over at bo i så originale hotelfaciliteter. Oplagt for en bryllupsrejse med luksuriøst snit og kulturelt input.
Opholdet er designet for de personer som kun har kort tid til rådighed og vil have det ypperligste indenfor komfort. Af prominente gæster i 2007 kan vi bl.a. nævne Dalai Lama, Koffi Annan og flere andre berømte personer. Dette fortalt mest af alt for at understrege kvaliteten af dette luksushotel.
Firmaer har hermed en glimrende mulighed for at holde mødet eller konferencen i perfekte omgivelser.. Priserne herfor er yderst rimelige og en glimrende mulighed for at forbinde ”business med pleasure”. Spørg Spa Tours om særskilt tilbud herfor Mandarin tilbyder
De 99 luksuriøse værelser, hvoraf 22 er suiter, er designet i originale gotiske, renæssance og barokke rammer samt med et strejf af asiatisk charme. Ethvert værelse er af højeste kvalitet og udstyret med det mest udsøgte designinteriør. Hotellet tilbyder desuden fri parkering, brug af fitnesscenter, brug af badekåbe og sikkerhedsboks på værelset. Dine dage i Prag bliver en ekstraordinær charmerende oplevelse og opholdet på hotellet bliver ren forkælelse.
Hotelfaciliteter
I hotellets egen gourmet-restaurant kan der nydes en lækker kulinarisk middag med kun de allerbedste råvarer. Restaurant ”Essensia” tilbyder et kombineret asiatisk-europæisk køkken og med interiør i ægte renæssancestil.
Ønsker man at nyde en forfriskning eller en kop kaffe efter en lang gåtur i byen, er hotellets ”Barego bar” en oplagt mulighed. Mandarin Spa
Giv kroppen energien tilbage og få masseret kroppen igennem efter en lang gåtur i byen. Hotellets spa-afdeling er bygget i unikke omgivelser og i levnene fra et rustikt renæssancekapel. Mandarin Spa er et perfekt tilflugtssted og en himmelsk oase i en travl hovedstad. Slap helt af og nyd en dejlig kop te inden eller efter din behandling.
Personalet i spa-afdelingen er veluddannet og udfører behandlinger fra hele verden. I spa-afdelingen er der mulighed for at benytte Rasul, dampbad og jacuzzi. Der er desuden mulighed for at deltage i fitnessklasser og få en skøn ansigtsbehandling, manicure eller pedicure. Er i på romantisk tur for to, kan I booke behandling sammen. Bemærk at det er en god idé at bestille dine behandlinger på forhånd sammen med bestilling af rejsen. Dermed sikres der tid til netop dine ønsker. Mandarin Spa tilbyder
Bemærk at de to angivne priser er for henholdsvis hverdage og weekend!
”Vitality pool”: Begynd dit ophold med en tur i jacuzzien med adskillige egenskaber som får dig til af glemme tid og sted. Pris 225 kr.
”Steam Shower”: Dejligt bad med vandtemperatur på 42 - 45° C. Varme fliser og vægge får kroppen gennemvarmet og et godt middel imod muskelspændinger, hovedpine og migræne. Pris 225 kr.
”Oriental Foot Therapy”: I den orientalske livsfilosofi er fødderne spejle som reflekterer kroppens funktionalitet og vitalitet. Ved hjælp af trykmassage i 50 min. med varme olier får hele din krop energien tilbage og dine fødder bliver dejligt bløde. Pris 525 kr./650 kr.
”Rose Cocoon”: Kropsbehandling i 50 min. med kropspakning og ansigtsbehandling udført med olivenudtræk samt olier og cremer tilført rosenekstrakt. Blødgør og renser din hud. Pris 600 kr./650 kr.
”Rasul Treatment”: Marokkansk kropsbehandling med mudder og dampbad, hvormed din hud bliver renset samt en afsluttende delpartsmassage. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Thai”: Original thaimassage i 1 time og 20 min. udført på asiatisk måtte med formålet at fjerne muskelspændinger og få smidigheden tilbage i kroppen. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Aroma Stone”: Stenmassage i 1 time og 20 min. Indiansk massageform som ved brug af basaltsten og olier tilfører din krop varme og energi. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Aromatherapy”: Dybdegående holistisk massage i 1 time og 20 min. udført med æteriske olier. Kroppen bliver helt afslappet. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Swedish”: Traditionel klassisk massage af hele kroppen 1 time og 20 min. Får ømhed og muskelspændinger ud af kroppen. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Deep Tissue”: Meget dybdegående massage af hele kroppen i 1 time og 20 min. udført ved hjælp af albuer og underarme. Pris 800 kr./1.000 kr.
”Destress”: Dybdegående varm massage i 1 time og 50 min. Får dig afstresset helt og får muskelspændinger drænet ud af kroppen. Pris 1.050 kr./1.400 kr.
Transportoplysninger
Der flyves nonstop fra Kastrup, Billund eller Hamborg til Prag. Spa Tours benytter sig af flere forskellige flyselskaber såsom Norwegian, Cimber Sterling og Czech Airlines. Fra lufthavnen anbefales det at gæsterne tager en taxi til hotellet. Afhængigt af trafikken tager det ca. en ½ – 1 time. Priseksempel for 3-dages ophold på Hotel Mandarin i Prag
I vores priser er inkluderet følgende:
2 x morgenmad 2 x overnatninger Fly t/r fra Kastrup Lufthavnsskatter Brug af badekåbe og badetøfler Fri adgang til fitnesscenter Bidrag til Rejsegarantifonden Alle skatter og afgifter
F.eks. weekend (fre. - søn.) ophold - 4.600 kr.* Priser for ophold
Priser gældende indtil d. 31.12.2012
| Mandarin |
Lavsæson*
|
Højsæson
|
| 3 dage/ 2 nætter |
4.600 kr.
|
5.450 kr.
|
| 4 dage/ 3 nætter |
5.900 kr.
|
6.950 kr.
|
| 5 dage/ 4 nætter |
7.200 kr.
|
8.450 kr.
|
Lavsæson: 3.1 - 3.5. & 4.7 - 30.8 & 1.11 - 28.12.2012
Højsæson: 4.5 - 3.7 & 4.9 - 27.10 & 27.12 - 31.12. 2012
Tillæg for enkeltværelse i henholdsvis lav/højsæson 1.100 kr./1.400 kr./nat
For suiter spørg om særskilt tilbud ved Spa Tours.
Ring til Spa Tours for bestilling på tlf. 87 38 11 00
Eller udfyld vores kontaktformular og vi vender tilbage snarest. Kontakt Spa Tours |