Rejsebureau, Wellness, Kurophold Spa Tours, Kurophold og Wellness
Spa Tours
Print Kontakt os for Wellness og Kurophold Kontakt os Sideoversigt, wellness, kurophold hos SpaTours sideoversigt
Søg
 

Kur i Karlsbad

Kurophold i Karlovy Vary (Karlsbad) - Kurstedet med 600 års stolte traditioner
 
12 dages kurophold i Tjekkiet. Afrejse d. 27.2 kl. 10.20 og hjemkomst d. 9.3.2012
 
Pris 9.950 kr., tillæg for enkeltværelse 1.350 kr.
 
Spa Tours byder med stor glæde vore gæster velkommen til kurstedet Karlovy Vary (Karlsbad) i det vestlige Tjekkiet. Karlovy Vary er vel nok den mest anerkendte og velrenommerede kurby i verden, og med ikke mindre end 600 års kurtradition. Karlovy Vary har længe været et yndet rejsemål for de personer som søger sundhed, velvære i et naturskønt og afslappet miljø. Byen Karlovy Vary har adskillige kurhoteller som er bygget op omkring de underjordiske kilder med dets helt specielle vand og indhold af gavnlige mineraler.
Spa Tours har valgt at samarbejde med ****Hotel Richmond, som vel nok er det mest historiske kurhotel i byen og placeret i idylliske omgivelser i skovkanten med en omgivende park samt med floden Tepla rindende lige udenfor hotellets mure. De harmoniske omgivelser og de traditionsrige behandlinger taget i betragtning, medfører et ophold af allerhøjeste kvalitet.
 
Hotellet er bygget i 1925 og nyrenoveret i 2005. Alle værelser er dejligt rummelige og naturligvis med toilet og bad. Alle værelser er desuden med tv, telefon, minibar, sikkerhedsboks og badekåbe til fri afbenyttelse.
Hotellet tilbyder to restauranter, hvoraf den ene er udendørs og kun åbent når vejret tillader det. Desuden findes der en hyggelig café med 2 gange ugentlig underholdning samt en sommerterrasse. Gæsterne kan frit benytte den indendørs swimmingpool, sauna, og billard. Mod betaling kan der benyttes tøjvask, rensning, frisør, manicure, pedicure, skønhedsbehandlinger, udflugter og leje af cykel/bil. I opholdet er alle måltider inkluderet!
 
Behandlinger på Richmond
Kurhotel Richmond er specialiseret i behandling af overvægt, diabetes, forhøjet kolesteroltal, mavelidelser, tarmproblemer samt rygrads- og knoglelidelser. Den omfattende kurbehandling har sin base i drikkekuren med indtagelse af vandet med dets unikke mineralsammensætning. Desuden er massager, mineralbade, undervandsmassage, paraffinpakninger, mudderpakninger, vandgymnastik samt øvelser med fysioterapeut, en vigtig bestanddel af behandlingen. Alle behandlinger er ordineret på baggrund af en lægelig vurdering.
Under kuropholdet er der inkluderet lægetjek og 2 – 3 daglige behandlinger undtagen søndag. Ønskes der yderligere massager og behandlinger, kan de købes under opholdet til yderst rimelige priser.

Udflugter og på turen
I og omkring Hotel Richmond er der mange muligheder for en dejlig gåtur i et kønt og uberørt terræn. I parken og i den japanske meditationshave er der god mulighed for at stresse helt af i smukke omgivelser. I byen Karlovy Vary er promenaden omkring floden Tepla et populært område med hyggelige caféer og restauranter. Fra hotellet tager det blot 10 minutters gang at nå ind til bymidten, hvor de mange butikker tilbyder et udbud af lokale og internationale varer. Specielt er krystalglas og glaskunst et lokalt håndværk, som er værd at kigge nærmere på. Spa Tours har arrangeret 2 forskellige udflugter som naturligvis er inkluderet i prisen. Endeligt program bliver udarbejdet inden afrejsen.
 
Inkluderet i prisen: Flytransport nonstop fra Kastrup – Prag, transfers fra og til lufthavnen med bus, danske rejseledere, helpension, lægetjek, ca. 20 behandlinger, brug af badekåbe, 2 udflugter, brug af alle badefaciliteter, bidrag til Rejsegarantifonden samt alle skatter og afgifter.
 
Bestil din plads allerede i dag på tlf. 87 38 11 00,
Hverdage mellem 9 – 17 og lørdage 11 – 14.