Terme Catez, et vidunderligt ophold for enhver smagMed stor fornøjelse tilbyder vi hermed vores gæster et lækkert ophold på Terme Catez i det østlige hjørne af Slovenien. Hotelkomplekset er bygget op omkring de varme kilder som først blev opdaget i slutningen af det 18. århundrede. I løbet af en 200 år lang periode blev Terme Catez det største naturlige kursted og er samtidigt en af de mest besøgte turistattraktioner i Slovenien. Det årlige besøgstal runder 640.000 badegæster som nyder det 10.000 kvadratmeter store termiske vandparadis.
Opholdet tilbydes på to hoteller: 4-stjernede Hotel Terme og 3-stjernede Hotel Catez, som begge er nyrenoverede. I midten af hotelkomplekset findes et hyggeligt caféområde med levende musik, små butikker og kasino. Herved er alle forudsætninger til stede for at gøre deres ophold endnu mere mindelsesværdigt.
Vi vil lade det være op til den enkelte gæst at vælge hotel ud fra egne ønsker om komfort og omgivelser. Vi kan dog med sikkerhed sige, at uanset deres hotelvalg vil kuropholdet blive en lækker oplevelse som tåler en gentagelse.
Det officielle sprog er slovensk, men personalet taler engelsk, tysk og italiensk. Valutaen er Euros. Behandlingerne på Terme Catez
 |
|
På Terme Catez er standarden af personalet høj og med hver sit speciale. Der er i øjeblikket ansat 44 specialister såsom gigtlæger, hjertespecialister, kinesiologer, fysioterapeuter osv. Dette team forbinder deres ekspertise med naturlige ressourcer som eksempelvis termisk vand fra kilderne og mineralholdigt mudder.
Hovedparten af behandlingerne bliver foretaget på Hotel Catez, hvor det nyligt opførte helsecenter medfører et professionelt og behageligt forløb. På Hotel Terme er der mest fokus på wellnes og forebyggelse, men mange medicinske behandlinger bliver også foretaget her.
Terme Catez har specialiseret sig i følgende: gigt, genoptræning af bevægelsessystemet (knæ, ryg og hofter), genoptræning efter operationer, slagtilfælde som medfører lamhed i muskler og dele af hjernen og for kvinder der har fået foretaget brystkræftoperationer. Desuden bliver der behandlet for: rygradslidelser, stress symptomer, sportsskader led og muskellidelser.
De ovenstående forhold bliver behandlet på baggrund af en lægelig vurdering og der kan bestilles 2 eller 3 daglige behandlinger. Der bruges forskellige metoder såsom: mineral/termiske bade, kinesiologi, mudderpakninger, elektroterapi, paraffinpakninger, manuel lymfedræning, klassisk massage, undervandsmassage, magnetisme, ultralyd, laser og andre individuelle behandlingsteknikker.
Spa & Wellnes
 |
|
På Hotel Terme og i Hotel Catez nyopførte Spa & Wellnescenter fra 2005 finder du et væld af herlige helbredsbehandlinger og massager kun til for at forkæle dig og din krop. Desuden er Terme Catez det eneste sted i Slovenien, hvor man kan nyde den unikke oplevelse af det Romersk-Irske bad. Her forbindes to af Europas de ældgamle bade i en harmoni af dampbade, sauna, boblebade, mineralbade og en afsluttende kropsmasage. Alt i alt tager hele programmet to timer og der indgår 12 forskellige trin, hvorefter kroppen og sindet er gennemrenset og afbalanceret.
Følgende muligheder findes: finsk sauna, tyrkisk sauna, romersk-irsk bad, jacuzzi med undervandsmassage, swimmingpool, manicure, pedicure, makeup, hårfjerning, solarium og fitness. Yderligere er der et stort udvalg af manuelle massager som kan bestilles særskilt via os sammen med rejsen. Der tilbydes bl.a. klassisk, lymfedræning, fod refleks massage, Watsu massage, indisk Ayurveda massage, antistress aromaterapi, urte- boblebad, undervandsmassage, Thalgo for vægttab ved brug af havets egne ressourcer som salt, alger, mudder, æteriske olier og celluloid.
Vi giver hermed et lille udsnit af wellnesspakker som vi varmt kan anbefale vores gæster. Behandlingerne skal bestilles sammen med rejsen og i god tid.
Forfriskende weekend program: (2-dages program): 1 Watsu (vandterapi for afslappethed og bedre bevægelighed for rygrad og led), 1 Romersk-Irsk bad, 1 Lymfedræning eller fodrefleks massage og 1 massage af hele kroppen. Pris 1.050 kr.
Wellnessuge for hende: (5-dages program): 1 Afslappende massage med æteriske olier (60 min.), 1 Aromaterapi (anti-stress program 40 min.), 1 indisk Ayurveda ansigtsmassage (40 min.), 1 Watsu (vandterapi for afslappethed og bedre bevægelighed for rygrad og led), 1 Romersk-Irsk bad, 1 Alge kropspakning med peeling og 1 ansigtsbehandling i skønhedssalonen. Pris 2.475 kr.
Wellnessuge for ham: (5-dages program): 1 Watsu (vandterapi for afslappethed og bedre bevægelighed for rygrad og led), 1 Romersk-Irsk bad, 1 fodrefleks massage, 1 massage med æteriske olier, 1 TUI_NA massage (40 min.), 1 pedicure eller manicure og 2 massager for hele kroppen. Pris 2.175 kr.
Kurophold 1 uges behandlingsprogram (lægetjek og 2 behandlinger pr. dag, på nær søndag) 2.200 kr. 2 ugers behandlingsprogram (lægetjek og 2 behandlinger pr. dag, på nær søndag) 4.400 kr. 3 ugers behandlingsprogram (lægetjek og 2 behandlinger pr. dag, på nær søndag) 6.600 kr. UdflugtsmålI området omkring Terme Catez er der gode muligheder for at opleve noget på egen hånd, men der bliver også arrangeret udflugter fra hotellerne. Naturen i Slovenien er som sagt noget af den smukkeste i Europa og meget forskellig fra den danske. Vi præsenterer her et par af de steder som for de fleste danskere vil være en spændende oplevelse.
Zagreb, med sightseeing og gode shopping muligheder. Bizeljsko, vinsmagning og frokost på nærliggende vinslot. Brezice, besøg på slotsmuseum blot 5 km. fra hotelkomplekset. Mokrice slottet, romantisk middag for to på , hvor der desuden kan arrangeres en golfrunde med instruktør. Postojna grotterne, som er Verdens mest attraktive drypstenshule. Her kører man med et lille tog gennem grotterne og kan opleve de smukkeste kombinationer af stalaktitter som skaber en betagende og omgivende atmosfære. I grotterne findes desuden den blinde menneskefisk, som lever helt uden dagslys og kan blive op til 100 år gammel. PriseksemplerI vores priser er inkluderet følgende: 7 x morgenmad 7 x aftensmad 7 x overnatninger Fly t/r fra Kastrup Lufthavnsskatter Transfers Adgang til vinter og sommer vandland Bidrag til Rejsegarantifonden Alle skatter og afgifter
1 uges ophold - 5.550 kr.
Ring til Spa Tours for bestilling på tlf. 87 38 11 00
Eller udfyld vores kontaktformular og vi vender tilbage snarest. Kontakt Spa Tours Se vores hoteller i Slovenien: Hotel Catez, Hotel Terme |